Af Anders Lang Jensen

Pep Guardiola vil hente forstærkninger til defensiven, som ser aldeles tynd ud, når anfører Vincent Kompany får sine skader. Derfor kigger den spanske manager mod White Hart Lane. Det skriver The Sun.

by Julian Finney/Getty Images

Ben Davies står i skyggen for Danny Rose på Tottenhams venstreback, men Davies har stadig leveret solide præstationer for Spurs, når minutterne på banen har budt sig. Et godt indtryk på omverdenen har han i hvert fald gjort. Manchester City jagter waliseren for £20m.

Guardiola jagtede Holger Badstuber, men handlen gik i vasken. Den spanske manager ser gerne en venstreback, som også kan spille midterforsvarer i sin trup. Det får man i den walisiske landsholdsspiller.

Den 23-årige Davies spillede i sommerens EM-slutrunde i midterforsvaret hos Wales, og udmærkede sig med flere gode præstationer. Og han kan måske ende med et skifte til ligarivalerne. Skal Tottenham sælge, eller skal de holde ham for sig selv?