Af Anders Lang Jensen

Kongeklubben i Madrid har altid hentet de største stjerner til klubben, men de seneste år har økonomien ikke bare været på Santiago Bernabeu. Det engelske marked har nærmest overhalet Los Blancos, og de kan måske miste deres aller største transfermål.

23-årige Paulo Dybala har taget Juventus og Serie A med storm, og buldrer mål ind sammen med angrebskollega og landsmand Gonzalo Higuain. Men interessen er massiv, og det lugter af et sommersalg til en anden stor europæisk liga.

Ifølge The Mirror ligger Guardiolas Manchester City i spidsen om at lande den argentinske angrebsprofil. Rygterne har ellers peget på Real Madrid og FC Barcelona som favoritter. Mediet skriver videre, at man i Juventus hellere vil sælge til Premier League end spanske La Liga.

City vil smide £25m + en spiller oveni handlen, der altså skal sende Dybala til Etihad Stadium i sommerens transfervindue. Og med Sergio Aguero måske på vej væk fra klubben, skal der nyt blod ind til angrebet.