GuardiolaDer er i de seneste døgn blevet skrevet mange historier om den interne uro, der lige nu hersker i og omkring Manchester City.

Særligt er der uro mellem Yaya Touré, hans agent og Pep Guardiola. Agenten er nemlig kommet med flere tilsvininger af træneren, fordi Touré efter agentens mening ikke er blevet brugt nok i Manchester Citys førsteholdskampe i denne sæson.

I dag har Yaya Touré så officielt erklæret sin undskyldning over for Pep Guardiola i håbet om at lægge fortiden bag sig og starte på en frisk.

Touré har beklaget hans agent, Dimitri Seluks, og efterfølgende medgivet, at han ikke deler de samme holdninger som agent:

Jeg ønsker på vegne af mig selv og min agent at undskylde over for manageren, spillerne og alle, der arbejder i klubben. Jeg vil gerne undskylde for de misforståelser, som min agents udtalelser har forårsaget.

Jeg er glad for at spille fodbold og elsker klubbens fans. Jeg vil gerne takke dem for deres støtte i denne hårde tid.

33-årige Touré har i denne sæson blot spillet en enkelt kamp for Manchester City. Hans kontrakt løber frem til slutningen af denne sæson.