Manchester City kan meget vel blive nødt til at udfylde et meget stort tomrum på den offensive midtbane. Spilleren har i hvert fald selv afsløret, at han forlader klubben, når hans kontrakt udløber. 

Manchester City stjernen David Silva hævder, at han vil forlade Etihad Stadium, når hans nuværende kontrakt udløber. Han vil i hvert fald ikke forlænge samarbejdet.

Silva skrev ellers under på en ny aftale med klubben i november 2017. Der satte han sin signatur på en 12 månders forlængelse af sin kontrakt med City. Det betyder, at samarbejdet nu ophører efter 19/20 sæsonen.

Han kom til City fra Valencia i 2010 efter han havde vundet VM. I slutningen af 19/20 vil han have spillet hele 10 sæsoner.

 (Photo by Michael Regan/Getty Images)

Kan vende tilbage til Spanien

Han er født og opvokset på Gran Canaria og er på det seneste blevet sat i forbindelse med barndomsklubben Las Palmas. Selvom han ikke helt ved, hvad fremtiden endnu vil bringe, er han overbevist om, at han ikke vil skifte til en anden klub i England. Af respekt for Man City.

” Når min kontrakt med Manchester City udløber er jeg 34 år gammel. Til den tid vil jeg formentlig noget andet end jeg vil nu. Jeg ved ikke, hvad det er endnu, men jeg kommer ikke til at spille for en anden klub i England. ” har spanieren udtalt til Sky Sports.

” Folk har altid elsket mig i England. Det har været otte meget gode og succesfulde år. Det fodbold vi har spillet har været attraktivt. Englændere elsker den slags fodbold. Det er derfor jeg har haft det så godt her. ” forklarede Silva yderligere.

Silva vandt sin tredje Premier League titel i sidste sæson. Han havde en afgørende rolle i en rekordsættende sæson. Han fik også en søn, Mateo, der blev født lidt for tidligt.

Derudover har han også med City vundet Fa Cuppen i 2011 og League cuppen i 2014, 2016 og 2018.