Anden runde af årets gruppespil i Champions League er nu overstået. Vi har taget et blik på hvad vi lærte af runden.

Barnligheden fortsætter i PSG

Det har vist sig at selv ikke et uudtømmeligt lager af olie-millioner fra Qatar kan løse alle problemer. Pariserne slog transferrekorden 2 gange denne sommer, da de købte Kylian Mbappé i Monaco og selvfølgelig Neymar i Barcelona.

Derfor er forventningerne til holdet store. Resultatmæssigt skuffede de franske vicemestre absolut ikke i midtugens kamp mod Bayern München. På hjemmebanen Parc des Princes slog PSG tyskerne med 3-0 på mål af Dani Alves, Neymar og Edinson Cavani.

Netop Neymar og Edinson Cavani strides i øjeblikket om hvem der skal tage straffespark for klubben, og det har ført til flere pinlige historier i de senere uger. Eftersigende skulle kamphanerne endda være endt i noget der minder om håndgemæng i omklædningsrummet efter en fransk ligakamp.

I går blev der hældt lidt ekstra benzin på bålet, da Neymar valgte at lade være med at juble med Cavani efter uruguayanerens scoring.

(Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images)

De to kamphaner bør dog begrave stridsøksen hurtigst muligt, for PSG ligner i år et hold der kan spille med om trofæet med de store ører. Det kræver til gengæld at de ikke spænder ben for sig selv med barnlige skænderier internt.

Ifølge franske medier er der dog allerede nu forlydender om at Cavani skal væk fra klubben. Man kan næsten kun ryste på hovedet over hvor barnlig situiationen er, men det skulle ikke undre hvis Cavani ender med at blive solgt til vinter eller næste sommer pga. Neymar.

Tjek kampens odds hos LeoVegas Sport her.

Premier League holdene stormer derud af

I år er der 5 hold fra Premier League med i CL. 4 af dem tog en sejr i midtuge-runden, og Liverpool tog en uafgjort i Rusland mod Spartak Moskva.

Mest imponerende er nok Chelseas udesejr mod Atletico Madrid, ligesom Manchester Uniteds nedsabling af CSKA på udebane også indgyder respekt.

Tottenham vandt sikkert ude over APOEL og Man City tog en 2-0 sejr hjemme over Shakhtar Donetsk.

Liverpool burde absolut også have vundet i Moskva mod Spartak, men på en blanding af ineffektive angribere og en meget tvivlsom dommerpræstation formåede holdet fra Merseyside alligevel at tillade Spartak at slippe fra mødet med 1-1.

(Photo by Dan Mullan/Getty Images)

Som tingene står, så skulle det dog ikke undre denne skribent hvis alle de engelske hold går videre fra deres respektive grupper. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de engelske hold generelt set er kommet stærkt fra land. Betyder det så den første engelske CL-vinder siden Chelsea i 2012? Det vil tiden vise.

Forudsigeligt CL-gruppespil fortsætter

Champions League gruppespillene har i de senere år været særdeles forudsigelige. Det er der meget der tyder på, at det også kommer til at være i år. På danske betting sider forudser man at gruppespillet atter bliver et trættende udskilningsløb, hvor hold som Maribor, Feyenoord, APOEL, Qarabag, Sporting, Anderlecht, Celtic, Olympiacos og flere andre skal sorteres fra. Blot for at de egentlige europæiske topklubber kan dyste indbyrdes i knockout fasen.

Forudsigeligheden og det faktum at kampene i efteråret er blevet en ren formsag for mange klubber er blevet et problem. Seertallene er dalende i CL-gruppespillet i disse år, og det har helt sikkert noget med forudsigeligheden at gøre. For at sige det på godt dansk så er mange af kampene røvkedelige.

Det er en tendens som UEFA bør tage seriøst, og finde ud af hvad de kan gøre, for at gøre det mere interessant. Et friskt bud kunne være at droppe seedningssystemet. Men det kommer næppe til at ske.

Denne runde understreger meget godt forudsigeligheden, hvor storholdene slår de mindre hold. Se blot denne resultatliste fra runde 2:

CSKA 1-4 Man U

Qarabag 1-2 Roma

Juventus 2-0 Olympiakos

Sporting 0-1 Barcelona

Sevilla 3-0 Maribor

Man City 2-0 Shakhtar Donetsk

Napoli 3-1 Feyenoord

APOEL 0-3 Tottenham

 

Det var dog heldigvis ikke lutter favoritsejre. Fx slog FC Basel Benfica med 5-0. Desuden er der også en af de tyrkiske klubber der har rørt på sig i denne sæson…

Besiktas mener det alvorligt

Den tyrkiske liga bliver ofte kritiseret for at være noget af en ”elefantkirkegård”, og med rette. Elefantkirkegård forstået på den måde, at der har historisk set været utroligt mange store stjerner der er taget til Tyrkiet for at spille i deres karrierers absolutte efterår, når niveauet ikke er til de største ligaer længere. Det er for så vidt stadig tilfældet. Afdankede stjerner som Van Persie, Pepe, Adebayor og Alvaro Negredo spiller pt. i den tyrkiske Super Liga.

Besiktas er utvivlsomt det stærkeste tyrkiske hold i disse år, og har distanceret hold som Galatasaray og Fenerbahce.

Men mange gange har man set tyrkiske topklubber komme til kort når de møder de rigtigt store europæiske tophold. Men det er måske ved at ændre sig. I årets gruppespil er Besiktas kommet uhyre godt fra start. I første runde slog de FC Porto på udebane, og i denne uge slog de RB Leipzig 2-0 hjemme i Istanbul. Blandt målscorerne for Besiktas er hollandske Ryan Babel med 2 mål i 2 kampe. Ryan Babel havde før denne sæson ikke scoret i CL siden 2009, da han spillede for Liverpool. Det må siges at være et comeback! Som en ekstra krølle på halen, scorede Ryan Babel faktisk 2 mål for Liverpool mod netop Besiktas tilbage i 2007 i en kamp hvor Liverpool vandt med 8-0! Det er stadig den største sejr i Champions League historien.

(Photo by Stuart Franklin/Bongarts/Getty Images)

Men tilbage til nutiden: Besiktas ligger lunt i svinget til at kvalificere sig til knockoutfasen. Det er spændende at se hvor langt de kan nå i årets turnering.