Den franske midtbanespille Paul Pogba bliver ved med at sidde Manchester Uniteds kampe på bænken og det er specielt noget, som behager Chelsea-bossen Antonio Conte, der håber, at Mourinho fortsat vil sørge for at Pogba ikke kommer til at starte inde.
Af David Paris
Når klokken bliver 15.05 på søndag, så starter kampen mellem Manchester United og Chelsea – en kamp mellem trænerne Jose Mourinho og Antonio Conte, men også en kamp mellem to af Englands største og bedste klubber. Hvem, der vinder må tiden vise, men allerede nu fortæller Chelsea-træneren Conte, at han gerne ser flere United-spillere på bænken i weekends opgør.
Det drejer sig blandet andet om The Red Devils’ midtbanespiller Paul Pogba – en af verdens dyreste fodboldspillere. Conte, der tidligere har trænet det italienske landshold og Juventus, håber nemlig ikke, at Pogba kommer til at starte inde i kampen på søndag på Old Trafford. Han ser nemlig gerne, at Mourinho placerer den tidligere Juventus-spiller på bænken, som det har været tilfældet de sidste 5-6 kampe.
Pogba, der er betragtes som en af verdens bedste spillere på sin plads, har i den seneste tid ikke præsteret tilfredsstillende på banen og det har resulteret i tid på bænken og også på tribunerne. I stedet har f.eks. den unge midtbanespiller Scott McTominay spillet på den centrale midtbane.
Conte frygter dog ikke McTominays kvaliteter og håber, at det bliver ham, der kommer til at spille kampen fra start. Conte siger:
“Men forventning til kampen er, at jeg kommer til at se ham på banen, men det ville helt klart være en fordel, hvis han ikke kom med i startelleveren.”
“Som jeg tidligere har sagt, så taler vi om en topspiller, når vi snakker om Pogba. Det er ikke nogen hemmelighed. Enhver træner er nødt til at finde den rigtige måde at bruge ham på og håndtere ham på. Jeg synes dog ikke at Pogba har været så forfærdelig som mange andre synes. Han er en topspiller i United – og sådan er det.”