Sidste kamp af den første runde i Premier League blev her til aften spillet på Stamford Bridge, i et opgør mellem Chelsea FC og West Ham United.
Det var en kamp, som blev afgjort i de døende minutter.
Pausestillingen var 0-0, og det var West Ham, som kunne være mest tilfredse med den stilling, mens Chelsea skulle til at spille noget bedre, hvis de ville tilfredsstille de fremmødte Chelsea-fans.
Som sendt fra himlen begik Antonio Valencia et klodset straffespark kort efter pausen, og så kunne Hazard sende hjemmeholdet på sejrskurs mod London-rivalerne.
Hammers gav dog ikke op så let, og spillede lige op med hjemmeholdet i store dele af kampen. Forløsningen kom da også for udeholdet, idet James Collins kunne udligne til 1-1 på et hovedstød.
Men Hammers skulle ikke stjæle point fra Blues. En vis Diego Costa sørgede for, at alle tre point blev hevet hjem i sæsonens første kamp fra et smart oplæg af Michy Batshuayi.
Sejren sender Chelsea op på en tredjeplads, men West Ham må nøjes med en 16. plads.