Chelseas træner Antionio Conte forsikrer til et engelske medie, at han vil gøre nyindkøbet David Luiz til en af verdens aller aller bedste midterforsvarer. Vejen der til er uvist, men det er helt sikkert noget der gør Chelsea-fansene glade. 

Af David Paris 

På sidste dagen i sommerens transfervindue hentede Chelsea-træner Antonio Conte den brasilianske midterforsvarer David Luiz tilbage til Stamford Bridge to år efter, han forlod London til fordel for Paris Saint-Germain eller blot PSG.

Spørger man den 47-årige Conte, er han glad for signingen og håber på den bedste for Luiz i den engelske Premier League-klub. Derudover siger han følgende: “I sidste øjeblik blev klubben og jeg enige om at forbedre truppen. Jeg kan lide forsvarsspillere, der kan lide at spille fodbold. Vi ved, at David kan forbedre holdet i visse defensive situationer, og jeg er meget glad for, at han er her. Han er også en god fyr, en positiv person i omklædningsrummet.”

Desuden kalder han Luiz for en af verdens bedste på sin position og forsikrer samtidig fansene og resten af fodboldeuropa om, at Luiz snart bliver blandt verdens aller aller bedste – hvis altså han ikke er det i forvejen.

“Hver spiller, indtil slutningen af deres karriere, kan forbedre sig selv. Hver spiller. Selv når du er 32, 33 eller 36 år, kan du altid forbedre. David Luiz er 29 år, en fantastisk alder for ham at blive en af de bedste forsvarere i verden. Jeg ser stort engagement fra ham; han ønsker at spille for Chelsea. Dette er en stor mulighed for ham og for os at forbedre os selv. Jeg gentager; han har de rette evner til at blive en fantastisk forsvarer i verden.”