Chelseas manager, Antonio Conte, søger med lys og lygte efter en venstre wingback og særligt én bestemt spiller har fået italienerens opmærksomhed.

LISBON, PORTUGAL – APRIL 23: Antonio Conte,head coach of Juventus talks with the media during the press conference of SL Benfica prior to the UEFA Europa League semi final match between SL Benica and Juventus on April 23, 2014 in Lisbon, Portugal. (Photo by Stuart Franklin/Getty Images)

Den italienske manager udså i sommers Marcos Alonso fra Fiorentina som ny venstre wingback, og den spanske landsholdsspiller har gjort det forbløffende godt for Chelsea i Contes 3-4-3 formation.

Men hvis Alonso nu skulle blive skadet, så har Chelsea ikke en ordentlig reserve til at erstatte den tidligere Viola-spiller. På grund af dette mulige scenarie jagter klubben fra Stamford Bridge Jonas Hector fra Bundesliga-klubben 1. FC. Köln.

Den 26-årige Bundesliga-stjerne er Tysklands førstevalg på venstrebacken og var en afgørende brik i den trup, der var med til EM sidste år. Ej at forglemme scorede han også det afgørende straffespark, der sendte Contes italienske mandskab ud af turneringen.

For to dage siden, kunne Bild rapportere, at Chelsea gerne ville købe den alsidige forsvarsspiller, som er vurderet til omkring 30 millioner euro. I går kunne endnu en tysk kilde, ifølge Express, rapportere, at Chelsea er villige til at sprænge banken for at købe Hector.

I denne sæson har Jonas Hector optrådt i 16 ligakampe for Köln med en assist til følge.