Af Anders Lang Jensen
Forleden solgte de engelske mestre deres stærke andenmålmand Asmir Begovic til Bournemouth. Derfor skal der en ny stærk keeper ind i truppen, og her har Conte en favorit.
Det drejer sig om den unge franske keeper i Paris Saint-Germain Alphonse Areola. Mediet SunSport melder nemlig, at Antonio Conte er klar til at gøre den stærke franskmand til ny nummer 2 på målmandsposten på Stamford Bridge.
Den 24-årige PSG-målmand spillede 15 kampe for den franske hovedstadsklub i den netop overståede sæson. Han måtte se sig slået i kampen om mest spilletid af tyskeren Kevin Trapp. Derfor føler den 24-årige målmand, at der skal ske en ny udfordring i karrieren.
Dette kan meget vel være i Chelsea, der jagter ham som backup til den belgiske stjerne Thibaut Courtois. Og puslespillet om Chelseas målmandspositioner er ved at falde i hak efter det absolutte 3. valg hos Conte Eduardo, netop har forlænget aftalen med yderligere en sæson.
Derfor skal hullet, efter den bosniske landsholdsspiller Asmir Begovic, lukkes. Begovic trængte til luftforandring og mere spilletid på karrierens sidste sæsoner, og det får han i Premier League-konkurrenten Bournemouth.
Angiveligt var Begovic allerede på vej til klubben i januar måned, men endte med at fortsætte grundet det mulige mesterskab, der altså endte med at komme i hus i London-klubben. Med Begovic som reserve-keeper.
Begovic ville mere med karrieren, hvilket han også udtaler. ”Jeg er kommet til et vigtigt tidspunkt i min karriere. Jeg vil vise folk, hvad jeg kan præstere”, siger den nye Bournemouth-keeper til sin nye klubs officielle hjemmeside.