Chelsea-angriberen Diego Costa fortæller, at hvis han skulle forlade Chelsea, hvilket han ikke ønsker, så skulle det være til fordel for en spansk klub og han udelukker derfor rygterne om et eventuelt skifte til Kina eller Mellemøsten. 

Af David Paris 

Diego Costa scorede i går Chelseas eneste mål i FA Cup-finalen mod Arsenal. En kamp som The Blues endte med at tabe 2-1 og de vandt dermed ikke ‘The Double’ efter Premier League-triumfen i sidste uge.

28-årige Costa er London-holdets topscorer med 21 mål i alle turneringer og han har været en væsentligt årsag til træner Antonio Contes succes i denne sæson. I den seneste tid har rygterne om et potentielt skifte til Kina eller Mellemøsten svirret i medierne, men efter finalen-kampen på Wembley i går, manede han alle spekulationer til jorden.

“Jeg ved, at Chelsea ønsker at sælge spillere, men jeg fortalte dem, at jeg har to år tilbage af min kontrakt, jeg vil ikke sælges, bare fordi de vil have det. Jeg vil kun til en anden klub i Europa, ikke uden for. Ellers bliver jeg med min nuværende kontrakt.

Jeg har en kontrakt og ingen planer om at forlade klubben, men hvis der sker ændringer, der kan reducere mine chancer for at spille; hvis træneren ikke regner med mig mere eller giver min plads til en anden angriber, ved jeg, at jeg er nødt til at forlade klubben. Men ikke til hvilken som helst klub.

Alle ved, hvad min foretrukne klub er, der er intet at skjule.Penge er godt, men jeg er taknemmelig for hvad jeg har lige nu, og jeg har andre ting at se frem til, som at spille næste verdensmesterskab. Jeg ved, at jeg har mulighed for at blive udtaget, hvis jeg spiller godt og på et højt niveau.

Hvis jeg skal flytte til en anden by eller et andet land end Spanien, tror jeg ikke, jeg ville gøre det. Jeg vil helst blive hos Chelsea. Hvis klubben ønsker at sælge mig, ved de hvor jeg vil hen,” sluttede Costa i et interview umiddelbart efter FA Cup-finalen i går mod Arsenal.