Diego Costa er for alvor fortid i Chelsea. Han blev uvenner med træner Antonio Conte før sæsonen og spillede derfor ikke hele efteråret. I januar-transfermarkedet skiftede den spanske angriber endegyldigt tilbage til Atletico Madrid i La Liga. De fire sæsoner han var i London-klubben var en vigtig brik i to engelske mesterskaber og flere pokaltitler. I sidste sæson nettede han 20 gange for The Blues, som Chelsea også kaldes, men træner Conte kunne altså ikke bruge ham.

Den tidligere Chelsea-forsvarsspiller Ken Monkou er dog af en anden opfattelse. Han mener faktisk, at Costa var Chelseas Drogba eller Chelseas Zlatan Ibrahimovic.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Siden Costa blev frosset ude af holdet, har Chelsea forsøgt at finde en erstatning til angriberpositionen – en angriber, der kan score den samme mængde af mål som Costa leverede, dvs. omkring 20 mål per sæson. Alvaro Morata fra Juventus blev købt ind, men han er slået fejl og i januar hentede man så Arsenal-angriber Oliver Giroud for at få de manglende mål ind. Indtil videre har franskmanden ikke imponeret voldsomt, og måske er fraværet af Costas 20 mål hovedårsag til at Chelsea ikke kæmper med om mesterskabet i denne sæson.

Den hollandske landsholdspiller og nu pensionerede fodboldspiller Monkou fortæller følgende om Costas tid i Chelsea:

“På et hvert hold har ud brug for en hovedfigur – en der får opmærksomheden og en som kan bære det. Det var Costas rolle for Chelsea. Han var anderledes, karismatisk og energifuld. Nogen gange gik han over stregen, men det var en del af hans personlighed. Det var dog desværre bare det aspekt som Conte ikke kunne acceptere. Og se hvordan det er gået i denne sæson.”

“Han var helt sikkert Chelseas Didier Drogba eller Zlatan Ibrahimovic  – en spiller med tilstedeværelse, karisme og en aura omkring sig, der var respekt om. Man respekterede ham på banen. Drogba og Ibra er lidt samme typer.”