Real Madrid mødte lørdag aften Real Sociedad og kom tilbage på vinderkurs. De vandt kampen hele 5-2, men det stoppede ikke fansene af hovedstadsklubben fra at bue af Madrid-angriberen Karim Benzema i løbet af kampen. En særlig voldsom episode var i slutningen af kampen. Den stod allerede 5-2, men så brænder den franske landsholdsangriber en forholdsvis stor chance ned mod Madrid-fansene og så begyndte de at bue og de blev ved i flere minutter.

Den spanske avis fik et interview med kongeklubbens helt store stjerne Cristiano Ronaldo efter kampen og han sagde ifølge avisen og det engelske medie 90min.com, at han ikke synes det var okay af fansene af bue af Benzema, der siden 2009 har kunne trække en hvid Real Madrid-trøje over hovedet.

Benzema på billedet ovenfor har ikke altid været en fanfavorit, men på grund af vigtige mål og gode præstationer har han i de sidste sæsoner fået opbygget et godt forhold til fansene. Det ser dog ud til at ændre sig nu… 

Ronaldo selv scorede et vaskeægte hattrick i kampen, så ham havde fansene naturligvis ikke set sig sure på. Der har dog været flere bemærkelsesværdige spændinger mellem fansene og Real Madrid-spillerne på det seneste og flere medier har skrevet, at det ikke er første gang, at Benzema og andre af holdets spillere er blevet buet af. Fansene skulle eftersigende føle sig tilsidesat og nedprioriteret, blandt andet fordi de ikke får nok opmærksomhed til udekampe og fordi spillerne ofte ikke tager sig tid til at hilse på fansene.

 

 

https://twitter.com/RMadridEdition/status/962453460955222016?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=http%3A%2F%2Fwww.90min.com%2Fposts%2F5974981-cristiano-ronaldo-criticises-real-madrid-fans-for-booing-karim-benzema

Måske har fansenes negative vibrationer også noget og gøre med, at Real Madrid ikke har præsteret i La Liga som man kunne have ønsket sig. De er hele 16 pointe efter rivalerne fra Barcelona på førstepladsen, så det spanske mesterskab er stort set ud af hænderne.