Crystal Palace ser ud til at skrive under med Marco Silva efter Hull City manageren har bekræftet, at han forlader det netop nedrykkede mandskab til sommer. 

AF KRISTIAN PARIS 

The Eagles, hvis fremtid er uvis efter manager Sam Allardyces chok fyring, har øremærket den 39-årige Marco Silva til at tage over for Big Sam. Det bekræfter London Evening Standard. 

Palace ser også ud til at have tilføjet Championship klubben Fulhams manager, Slavisa Jokanovic, til deres liste over potentielle kommende managers. En anden der også kædes sammen med det rød/blå-stribede mandskab er Leeds United manageren Garry Monk, hvis fremtid i Leeds er usikker i øjeblikket.

Manchester United v Crystal Palace - Premier League

Men det er dog Silva, der ser ud til at løbe med titlen som den nye Crystal Palace manager forud for den kommende 17/18 sæson efter sommerferien. Men klubben kan være op i mod stor konkurrence, eftersom Premier League rivalerne Watford også er ude efter en erstatning til deres netop opsagte Walter Mazzarri på managerposten.

Ligeledes florerer der også rygter om, at Silva kan blive den kommende manager af den portugisiske storklub Porto i hjemlandet Portugal, der efter et par dårlige år med svingende succes, atter ser ud til at ville rejse sig fra det europæiske støv.

Silva, der faktisk er tidligere Olympiakos manager, ledte klubben til at blive græske mestre i sæsonen 15/16. En sæson, der har givet ham varemærket med at spille god, boldbesiddende fodbold i hele Europa.

Før det shokerende 2-0 nederlag på hjemmebane til de allerede nedrykkede Sunderland var Silvas hjemmebane rekord med både Hull og Olympiakos 41 kampe uden nederlag. Yderst imponerende, og nok også en af hovedgrundene til at Crystal Palace så inderligt ønsker at hente ham.