Liverpool FC spillede ikke engang op til deres bedste i søndagens udekamp mod Aston Villa. Men det var nok til at sikre dem en overbevisende sejr mod et skræmmende tamt hold, hvis overlevelse i Premier League ser mere og mere tvivlsom ud.
Af Helena Melin
Efter en ikke opmuntrende periode på kontoret for Klopps drenge skulle de søndag bevise, hvad de kunne mod Premier Leagues absolutte bundprop Aston Villa. Kun en sejr talte, og med både Firmino, Coutinho og Sturridge i startopstillingen tydede det på, at Liverpool ville komme blæsende fra start.
Do the Sturridge
Der gik da heller ikke mere end et kvarter, før Coutinho sendte et milimeterpræcist indlæg ind i panden på Sturridge. Han kunne ganske upresset dirigere den ind i netmaskerne med hovedet. 16 minutter tog det for ham at score, og han fik endnu engang slået fast, hvor uhyggelig han er, når han er i topform. Et mål pr 118. minut i Liverpool-trøjen gør ham til den skarpeste Liverpool-spiller i Premier Leagues historie, og mon ikke de fleste Liverpool-fans fik blanke øjne, da han langt om lange fik danset sin måldans igen.
Små ti minutter senere udbyggede James Milner føringen mod sin gamle klub. Et frisparksindlæg snød Villa-keeper Mark Bunn fuldstændig og strøg direkte i mål. 2-0, og alt var under kontrol. Liverpool havde flere chancer i første halvleg, men det blev ved de to mål, og Villa var på ingen måde farlige. Nu ville det jo ikke være første gang, at Liverpool uprovokeret lukkede sin modstander ind i kampen igen efter en tilsynladende sikker føring, så derfor var det vigtigt, at de bibeholdt momentum.
Der skulle da heller ikke gå mere end 12 minutter efter anden halvlegs kickoff, inden alt håb definitivt var ude for Aston Villa. En hurtig omstilling, Coutinho til Can, der sparkede bolden sikkert i mål fra kanten af feltet. Meget passivt forsvarsspil blev straffet prompte, og fra da af var det kun et spørgsmål om, hvor mange mål de røde ville score.
En helstøbt holdindsats, hvor seks forskellige spillere kom på tavlen. Foto: Andrew Powell / Getty Images
Hurtigt og brutalt
Man skal ikke sparke på en, der ligger ned. Det var der måske én, der skulle have fortalt de røde. For de kørte ufortrødent på, og det belønnede sig. Efter Cans scoring gik der fem minutter, inden mål nummer fire kom, og otte minutter efter 4-0-målet stod der 6-0.
En fremragende stikning fra Coutinho dannede grobund for kampens fjerde scoring. Den kom fra Origi, der efter blot 37 sekunder på banen satte sit aftryk på kampen. To et halvt minut senere var den gal igen. Efter lidt klumpspil i feltet og en blokeret afslutning røg bolden ud til Nathaniel Clyne, der let kunne passere en liggende Mark Bunn.
Og festen var ikke slut. På et hjørnespark i 71. minut smækkede James Milner bolden i hovedet på ingen anden end Kolo Touré, der fik scoret sit første mål for Liverpool. Og manden, der altid er glad, havde aldrig set gladere ud. Oven i købet satte han i en jubelspurt i et tempo, han aldrig har vist før i sin Liverpool-tid. Godt for Kolo og godt for Liverpool.
Resten af kampen forløb uden de store pulsstigninger. Indskiftede Scott Sinclair havde et dommedagshug på trekantssammenføjningen ti minutter før tid, men uheldigvis for ham manglede skuddet få centimeter.
Den enes død…
Tenniscifre og lettelse. Et håb om, at trekløveret i front – Firmino, Coutinho og Sturridge – kan holde sig skadesfri. Især sidstnævnte. For så kan FCS meget vel blive det nye SAS. Hvis Sturridges uheldskvote langt om længe er brugt op, og Firmino kan fortsætte sin rivende udvikling.
Det kan meget muligt blive sidste søm i Bentekes ligkiste. Men sådan er fodbold. Uretfærdigt nogle gange.
Intet var dog uretfærdigt denne søndag i Birmingham, og man skal være mere end almindeligt optimistisk, ja, grænsende til det tåbeligt naive, for at bevare håbet om Aston Villas overlevelse i Premier League denne sæson.
