Den portugisiske fodboldspiller scorede én gang Real Betis og gjorde grin med den tidligere Real Madrid-målmand Adan efter klubbens 6-1-nederlag til netop Real Madrid. 

Af David Paris 

At stå overfor Cristiano Ronaldo i en fodboldkamp kan for mange forsvarsspillere og i særdeleshed målmand være noget af en skrækscenarie. Dette var ikke desto mindre virkeligheden for Real Betis i weekenden, der havde den tidligere Real Madrid-målmand Antonio Adan i startopstillingen.

Den spanske keeper forlod kongeklubben i 2013 i jagten på fast førsteholdsfodbold, men selvom han flere år havde spillet sammen med Ronaldo og co., kunne han altså ikke aflure dem og kunne hente bolden ud af sit eget mål hele seks gange i løbet af kampen på Betis’ hjemmebane.

Cristiano Ronaldo har siden sin ankomst til Santiago Bernabeu i 2009 vist sig som en udmærket målscorer idet han sammenlagt har nettet 368 gange i 354 kampe. Det blev så til yderligere en i kampen mod Real Betis, der indtager rækkens 16.plads modsat hovedstadsklub, der ligger nummer to.

Det er ingen hemmelighed, at Ronaldo er en arrogant personlighed og at meget drejer sig om netop ham og det blev også virkeligheden i søndagens kamp. I slutningen af kampen havde han nemlig trang til at gøre grin med hans tidligere holdkammerat Adan ved at efterligne ham. Se det i videoen herunder efter cirka 1 minut og 25 sekunder.

https://youtu.be/dkMVwJ-PJDE