Arsenal havde problemer i sidste sæson, og det har de tilsyneladende også i denne sæson. At være ude af Champions League er en ting, men også at være ude af kampen om det engelske mesterskab er en anden. 

AF KRISTIAN PARIS

Selvom Wenger er den eneste, der ikke er enig i, at Arsenal ikke længere er en del af kampen om det engelske mestersakb i denne sæson, så kan denne efterårsperiode ikke betragtes som super god for the Gunners.

Klubben har haft problemer nede bagved og har desuden haft en del skader – ærgerligt taget i betragtning, at de kun skal koncentrere sig om Premier League til forskel for de andre tophold, der også har enten Europa League eller Champions League at koncenterere sig om også.

En af de spillere som Wengers hold godt kunne mangle er spanieren Santi Cazorla, der lige nu meldes ude resten af 17/18 sæsonen. Det sker efter den tidligere landsholdsspiller længe har haft problemer med sin ankel, og nu endelig er blevet operereret.

Han har været skadet de sidste 12 måneder og det kan virkelig mærkes på Wengers mandskab, der for første gang i to årtier ikke kvalificerede sig selv til Champions League i denne sæson.

 

 (Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images).

Flere medier slår nu fast, at den 32-årige spiller først er tilbage om en del tid alligevel.

– Jeg har kendt Santi i lang tid, fordi vi spillede sammen i Villarreal. Han er min ven og jeg er ked af det på hans vegne, for jeg ved, hvor proffessionel han kan være, har Arsenals stabsmedarbejder og tidlgiere spiller, Pires, udtalt.

Han fortsætter: Han er blevet opereret i akillessenen og er nu ude i mindst seks måneder. Denne situation er meget svær for ham, men jeg vil naturligvis blive i kontakt med ham uanset, hvad.

Og det er ikke gode nyheder for Wenger, der måske og mister andre offensiv profiler inden så længe. Både Mesut Özil, Alexis Sanchez og Jack Wilshere er blevet rygtet væk fra London i det kommende transfervindue, hvorfor Wenger bliver nødt til at gå ud og hente nye spillere.