Cristiano Ronaldo har efter sigende givet sin holdkammerat, James Rodriguez, råd til fremtiden. Og det er ikke godt nyt for Manchester United.
De Røde Djævle er angiveligt varme på Real Madrids playmaker, men Ronaldo har overbevist ham om, at det ikke er lykken at spille under José Mourinho.
Diario Gol skriver, at den colombianske midtbanespiller havde en hård tid under Mourinho hos Real Madrid, og det har Ronaldo altså mindet ham om.
Verdens bedste fodboldspiller er noget af en rollemodel for Rodriguez, som har haft sin fremtid i den spanske hovedstad til overvejelse.
Han kæmper for at få spilletid, og har indrømmet, at han ville have forladt klubben, før transfervinduet åbnede.
Men nu har han skiftet mening, og vil nu blive hos Real i hvert fald indtil sommeren. Chelsea er også blevet kædet sammen med Rodriguez, og hvis ikke det bliver til mere spilletid under Zidane, kan et skifte meget vel være nært forestående.
Ronaldos insisteren på, at Rodriguez helt klart ikke skulle tage til klubben, er nok noget, der vil komme bag på en del United-fans, som stadig har kærlighed til Ronaldo fra hans tid på Old Trafford.