Landsholdets Yussuf Poulsen har udviklet sig gevaldigt siden sit skifte fra Lyngby til RB Leipzig. Hovedpersonen selv føler også, at han har rykket sig meget teknisk siden ankomsten til RB Leipzig, men ved også, at han kan og skal rykke sig endnu mere.
I et interview med Ekstra Bladet udtaler Poulsen følgende:
“Jeg ved præcist, hvad jeg skal arbejde med for at blive bedre og fortsætte min udvikling. Jeg bliver aldrig lige så teknisk god som Christian Eriksen, men jeg er kommet op på et højere niveau.
Hvis du så mig spille for halvandet år siden, så har jeg nu gjort mange store tekniske fremskridt. Men jeg skal stadig blive bedre med førsteberøringen. Men jeg er bevidst om, hvor jeg kan forbedre mig.”
21-årige Poulsen skiftede til RB Leipzig i sommeren 2013 og fik landsholdsdebut i efteråret 2014.
Siden da er det på landsholdsplan blevet til 11 landskampe med to mål til følge.
Han har i sin klub, RB Leipzig, formået at spille 80 kampe og score 21 mål.
Poulsen har spillet på alle ungdomslandshold fra U/16 og op.