Vi er vant til det. At danskerklubberne ligger til tops i Æresdivisionen. Men det er måske noget uvant for mange, at skulle forbinde Heerenveen med toppen af den bedste hollandske række.

 (Photo by Dean Mouhtaropoulos/Getty Images)

Normalt domineres toppen af spillere som Kasper Dolberg fra Ajax og Nicolai Jørgensen fra Feyenoord, men i øjeblikket udgør Daniel Høegh sammen med Heerenveen toppen af Æresdivisionen, eller som den også kaldes på hollandsk, Eredivisie.

Yuri Kobayashi sendte Heerenveen til tops i Æresdivision, da han afgjorde kampen mod Willem II – som endte 2-1 – i løbet af anden halvleg.

Heerenveens fjerde sejr i træk, krydret med Feyenoords nederlag på hjemmebane til NAC Breda (hvor Thomas Enevoldsen i øvrigt scorede), gjorde, at Heerenveen hoppede fra en fjerdeplads og op til førerpladsen efter seks runder.

Med 2-1 sejren forlænger Heerenveen deres ubesejrede stime. De har endnu ikke tabt i de første seks kampe i Æresdivisionen. Willem II derimod udbyggede en negativ stime. De har nu tabt i fem ud af de første seks kampe.

Feyenoord floppede totalt hjemme på De Kuip, hvor NAC Breda var på besøg. Man måtte lide et pinligt nederlag på 0-2, på grund af mål fra Giovanni Korte og Thomas Enevoldsen. Dermed har Feyenoord tabt deres seneste tre kampe i alle turneringer. Ikke just nogen god formkurve.