Nye kilder afslører, at David De Gea i al hemmelighed var i gang med forberede et skifte til Real Madrid frem mod denne sommers transfervindue. Disse forberedelser blev dog afbrudt på grund af Jose Mourinho også kaldet ‘The Speciel One’.
Af David Paris
David De Gea regnes i skrivende stund som blandt verdens tre bedste målmænd, og derfor er det naturligt at en af verdens største klubber, Real Madrid, er ude efter den nuværende Manchester United-målmand.
Sidste sommer gik skiftet til Santiago Bernabeu i vasken i sidste minut, fordi papirer ikke blev underskrevet i god tid. Af den grund kunne man tro, at den spanske målmand ville prøve igen denne sommer, med at få et skifte til sit hjemland igennem. Og det var da også planen, hvis man spørger Daily Records journalist Duncan Castles, der eftersigende har en insiderviden.
Men så skete der noget – Jose Mourinho blev ansat som træner i stedet for Louis van Gaal. Muligheden for at arbejde med en træner, der har vundet Champions League-trofæer og mesterskaber i flere forskellige lande, var angiveligt en for stor fristelse, selvom et skifte til Kongeklubben Real Madrid lurede i baggrunden.David De Gea har afvist et skifte væk fra Old Trafford.
Selvom Manchester United ingen Champions League-fodbold kommer til at spille eftersommerferien, har den portugisiske manager alligevel formået at tiltrække verdensklassespillere. Se bare på Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan.
Og nu venter alverdens United-fans bare på, at Paul Pogba kommer til den røde del af Manchester med verdens tungeste prisskilt om halsen.
Til Sky Sports fortæller De Gea: “Jeg synes vi underskrevet med flere topspillere, virkelig gode spillere. Vi er Manchester United, og vi ønsker at kæmpe for alt.
“Jeg føler, at der er noget spændende i gang – en ny æra, jeg syness klubben er virkelig stærk nu.”