David Luiz skiftede i sidste øjeblik af transfervinduet til Chelsea for halvdelen af, hvad han blev solgt for to år tidligere. Hvad har Conte tænkt sig med indkøbet, vil han bruge ham i forsvaret eller har han andre planer med den brasilianske landsholdsspiller?

Af David Paris

David Luiz til Chelsea for 265 millioner kroner kan vist godt kategoriseres som en af sommerens mest overraskende transfers. For to år siden solgte den daværende manager Jose Mourinho den brasilianske forsvarsspiller til olierige Paris Saint-Germain for 445 millioner kroner, en handel der gjorde Luiz til verdens dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Af den grund har tilbagekomsten af den i dag 29-årige midterforsvarer fået mange øjenbryn til at løfte sig på Chelsea-fansenes ansigter, der, ifølge det engelske medie, givemesport.com, er uforstående overfor, hvad Luiz egentlig skal bruges til i London-klubben.

PARIS, FRANCE - FEBRUARY 13: David Luiz of Paris Saint-Germain controls the ball during the Ligue 1 game between Paris Saint-Germain and Lille OSC at Parc des Princes on February 13, 2016 in Paris, France. (Photo by Aurelien Meunier/Getty Images)

For har den nye manager, Antonio Conte, en idé med signingen af den brasilianske landsholdsspiller, eller var det blot, hvad man betegner som et ‘panikkøb’ i sidste øjeblik, for at vise overskud og økonomisk styrke?

Der er flere teorier og vi behandler et par stykker nedenfor:

Chelseas italienske manager, Conte, er kendt for bruge opstillingen 3-1-4-2 og havde stor succes med det, først i Juventus og siden på det italienske landshold, hvor specielt defensiven var uhyre stabil.

VELDEN, AUSTRIA - JULY 20: Head coach Antonio Conte of Chelsea looks on prior the friendly match between WAC RZ Pellets and Chelsea F.C. at Worthersee Stadion on July 20, 2016 in Velden, Austria. (Photo by Srdjan Stevanovic/Getty Images)

Det er imidlertid ikke en formation vi har set ham anvende i Chelsea – han ser nemlig ud til at foretrække den traditionelle opstilling 4-2-3-1. Den største forskel på de to opstillinger er primært forsvarsspillerne. Såfremt han ønsker at implementere 3-back-systemet, kræver det angiveligt en enorm mængde tilvænning og træning, før det fungerer som det gjorde i det italienske. Men netop i den betragtning kunne Luiz komme ind i billedet – som den tredje forsvarsspiller sammen med John Terry og Gary Cahill.

På papiret er det en enorm stærk defensiv som selv de stærkeste offensive hold ville have svært ved at nedbryde – også selvom de kun er tre mand til at beskytte Thibaut Courtois’ mål.

Næste side handler om: Luiz som bænkevarmer eller midterforsvarer? Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side