Kevin de Bruynes agent har åbnet op for at snakke om det forhold han har til sin agent og har afsløret, hvor han ser sin klient spille i tiden efter Manchester City. 

Patrick de Koster har snakket med det belgiske medie Sporza og i den forbindelse er det kommet frem, hvor han ser sin klient, Kevin de Bruyne, spille i fremtiden. Han afslører også, at de har et form for fader-søn-forhold.

Det bånd de to har, har medført, at de Koster jokede med at få en tatovering af City spilleren, for at bevise hvor god han er blevet efter Pep Guardiola er blevet manager i den blå del af Manchester.

 (Photo by Michael Steele/Getty Images)

De Koster har sagt: “Det er sandt, at han er den bedste, men vi har stadig 40-50 spillere at holde øje med. Det antal prøver vi at holde ned så vi kan give den bedste service til vores klienter, så de kun skal koncentrere sig om at spille fodbold.

” Vi snakker sammen hver eneste dag. Jeg arrangerer alting for ham og samtidig prøver jeg at have så meget kontakt med mine spillere som muligt. Jeg vil gerne være faderen og en ven for mine drenge og det prøver jeg at gå efter”, udtaler den succesrige fodboldagent til sportsmagasinet.

De Bruyne er specielt i denne sæson blev en af fansens favorit på Etihad Stadium. Den tidligere Chelsea spiller er blevet en integreret del af Pep Guardiolas nye Manchester Citys hold, og han har i denne sæson været en af spillerne bag klubbens succes og formentlig kommende Premier League mesterskab.

Agenten slår fast, at De Bruyne meget vel kan ende sine dage i Man City, men samtidig udelukker han jo heller ikke noget. Han kan nemlig sagtens se ham vende tilbage til belgiske fodbold en dag, når hans karriere går på hæld.