Priserne på fodboldspillere stiger hele tiden og klubberne kappes om at fange den nye Messi eller Ronaldo så tidligt som muligt. Det har sendt priserne på unge talenter på himmelflugt. Her følger en top ti liste over de dyreste teenagere i historien. De tre øverste er alle fra samme klub!
At købe en (meget) ung spillere er lidt som at købe en lotteriseddel afhængig af hvordan de udvikler sig. På denne liste er der både spillere som må betegnes som ‘katten i sækken’, men også nogle af nutidens absolut største stjerner. Læs trygt videre, for her kommer nummer 10!
10. Alexandre Pato
Brasiliansk supertalent som hele verden holdt øje med. Da han skiftede Internacional ud med AC Milan kostede han 146.7 millioner danske kroner. Men den brasilianske dribler lærte aldrig at bruge hovedet eller lade være med at løbe offside. Han er nu 26 år og tilbage i Brasilien, hvor han scorer pænt med mål for Sao Paulo
9. John Obi Mikel
Defensiv midtbanespiller fra Nigeria, som kom til Chelsea fra norske Lyn Oslo i 2006. Han havde dog også lavet en aftale med Manchester United uden at fortælle det til sin agent (smart fyr…). FIFA måtte ind og rede trådene ud, og det endte med, at United fik 12 millioner engelske pund, og Norske Lyn fik 4 millioner pund. Dvs. han kostede i alt 156,5 millioner danske kroner. Nigerianeren spiller stadig for Chelsea.
8. Sergio Ramos
Har han ikke altid spillet for Real Madrid? Næh han brød igennem for Sevilla, som efterfølgende solgte ham til hovedstadsklubben for 215,16 millioner danske kroner. Sergio er i dag 29 år og har haft en strålende karriere i Reals forsvar. Han er en af verdens bedste forsvarsspillere.