Flere medier skriver, at en af favoritterne til at være den nye manager i Arsenal til sommer, når den legendariske manager, Arsene Wenger, stopper til sommer er en af klubbens tidligere spiller.
Det drejer sig naturligvis om Mikel Arteta, der længe har været en af de personer, der formentlig kommer til at være manager i Arsenal i fremtiden.
Der har dog længe været en debat om, hvem der skal tage over i klubben efter 22 år med den samme manager.
Den debat er dog måske ovre nu, hvor hans afløser formentlig er fundet. Arteta har længe været en favorit til det varme sæde i klubben. Dog er andre store managers som Max Allegri, Luis Enrique og Carlo Ancelotti også blevet nævnt i forbindelse med det ledige sæde i London klubben.
Selvom Arteta mangler en del af erfaring med at træne en stor klub, har den tidligere Arsenal kaptajn været en del af Pep Guardiolas trænerstab siden han stoppede sin professionelle karriere på Emirates i 2016.
To år senere, ser det ud til, at den tidligere midtbanespiller vender tilbage til sin tidligere hjemmebane, men denne gang som manager.
Kapitlet efter Wenger bliver noget af en mundfuld. Klubben skal se om de kan holde sig i top fire, nu hvor den legendariske manager er væk. Selvom han har været manager i 22 år i klubben har han dog ikke vundet super mange trofæer og medaljer.
Det har været svært, når klubben gang på gang har solgt store stjerner og ikke brugt lige så mange penge på transfermarkedet – på trods af det har de altid været med i toppen af den bedste engelske række.
Wenger og Arsenal sluttede i denne sæson udenfor top fire, eftersom de blev nummer seks, lige efter de 5 andre store klubber i England.