Manchester United og Tottenham Hotspurs tørner sammen søndag i et brag af en kamp i Premier League. Det er et opgør mellem to af de bedste klubber i England – og samtidig en magtkamp. For træner Mauricio Pochettino har længe været rygtet til Manchester United. Faktisk er bookmakers bedste bud på en efterfølger efter Ole Gunnar-Solskjær forlader klubben til sommer, den argentinske træner Pochettino. Han er altså manden, som mange forventer kan få United tilbage på sporet. Men det er vi ikke enige i.

Pochettino er vel nok dygtig. Han har opbygget et stærkt hold i London-klubben over flere år. Det er kommet efter tillid fra fansene, ejeren og spillerne. Og det lønner sig nu. Tottenham har endelig etableret sig som en seriøs kandidat til det engelske mesterskab. Før tiden kunne man nemlig godt tænke Tottenham uden for top 4. Men det er ikke tilfældet nu. Og det er Pochettinos skyld.

Sammenlignet med Tottenham er United overhovedet ikke sådan en klub mere. Klubben bliver i højere grad vurderet på antal vundne trofæer per sæson. Og det er derfor ikke nok at opbygge et godt og solidt hold, netop som Pochettino har gjort. Og han gjorde det uden store økonomiske midler i ryggen.

Med fyringen af Mourinho og masser af drama og spekulationer har United været ude i noget af et uvejr. Klubben har ikke brug for mere negativ opmærksomhed og derfor har klubben brug for en træner, der kan tage fat med det samme. Uden at skulle have et fundament og flere år. De skal vinde kampe og mesterskaber allerede fra næste sæson af. De skal have en træner, der kender toppen af fodboldeuropa, har prøvet lidt af hvert og ved, hvad der skal til, før man vinder store titler. En træner, der skal være der måske et par sæsoner – og så videre. En der kan ignorere omtalen i pressen uden for banen – og bare få sine spillere til at levere varen.

United har brug for Antonio Conte. For sådan en træner er han. Han gjorde det i Chelsea og med Juventus. Og han kan gøre det hos The Red Devils. Så kan det være man skal gå på kompromis med det offensive fodbold. Men det gjorde man jo også med Mourinho ved roret.