AC Milan kan meget vel blive nødt til at sælge Fabio Borini til deres Serie A konkurrenter SS Lazio. Det skriver mediet II Messaggero og Football Italia.
Det hænger sådan sammen, at Milano klubben stadig mangler at betale omkring 50 millioner kroner af de 130 millioner kroner som de købte Lucas Biglia for sidste sommer fra Lazio. Aftalen mellem de to klubber var, at AC Milan skulle betale de 130 millioner kroner af flere omgange henover den forgangne sæson. Men det har de altså ikke helt gjort endnu.
Det har været et svært transfervindue for den syvdobbelt CL-vinder klub. Klubben har nemlig overskredet UEFAS Financial Fair Play regler efter klubbens nuværende ejer Li Yonghong har prøvet at sælge klubben til at ejere.
Borino kom til Milano fra Sunderland sidste juli for netop 50 millioner kroner. Han tilbragte sidste sæson udlejet til klubben og blev brugt på adskillige positioner i angrebet. Den 27-årige italiener lavede 5 mål og syv assists i 44 kampe for klubben.
Den italienske angriber er nok ikke den eneste spiller fra sidste sæson, der kunne forlade San Siro denne sommer. Tottenham er for eksempel blevet kædet sammen med den schweiziske venstre back Ricardo Rodriguez. Netop det skifte anbefaler hans agent ham faktisk fordi han så kommer til at spille regelmæssigt CHampions League fodbold de næste mange sæsoner.
Sidste sæson sluttede AC Milan kun som nummer seks. Hele otte point var der op til føromtalte konkurrenter fra Lazio. Samme antal op til Inter Milan, som de deler hjemmebane med.