Den i mange øjnes største fodboldspiller gennem tiden, Lionel Messi, står i aften som centrum for prisuddelingens créme de la créme inden for fodbolden; Ballon d’Or – den mest eftertragtede individuelle pris blandt verdens mange ambitiøse og topprofessionelle fodboldspillere.

De sidste 7 år, siden 2008, har Ronaldo og Messi vundet Guldbolden hver især, Ronaldo med 3 og Messi med 4 inden i aftenenes uddeling i Schweiz. I denne artikel kigger vi på hvorfor Messi vinder prisen i aften, vi ser på de såkaldte Messi haters og slutter med en opfordring; nyd Messis tryllerier så længe du kan.

Nedenfor kan du klikke dig videre til de andre sider i artiklen og læse videre.

 

BARCELONA, SPAIN - JANUARY 06: Lionel Messi of FC Barcelona celebrates after scoring his team's second goal during the Copa del Rey Round of 16 first leg match between FC Barcelona and RCD Espanyol at Camp Nou on January 6, 2016 in Barcelona, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

FC Barcelonas Lionel Messi retter scoringshilsen efter mål mod RCD Espanyol på Camp Nou. 6. januar 2016, Barcelona, Spanien. (Foto David Ramos/Getty Images).

Messi er ‘Guds mirakel’

År frem vil Ronaldo formentlig blive husket som den spiller der kom tættest på i forsøget på at presse Messi hvad angår de individuelle priser. For Messi er noget helt specielt og som hans tyrkiske holdkammerat, Arda Turan, lørdag sagde om den lille argentiner:

“Han er et mirakel sendt fra Gud”.

Messi er unik, derom ingen tvivl.

Messi har de senere år formået at udvikle sit spil fra at være en livsfarlig og frygtet målsluger til også at beherske kunsten med at trække lidt ned i banen og lægge de finfølte assists-afleveringer til sine holdkammerater. Ofte også den tredjesidste fod på bolden, inden den ligger i kassen. Messis enorme talent bliver her tydeligt når han fortsætter med at udvikle sig, sæson efter sæson, og ikke bare gøre ham selv, men også sine holdkammerater bedre. Så gode at de mener han har tætte forbindelser til foroven.