Indkast til Hobro. Bolden ryger langt ind i feltet, forsvarsspillerne fra Brønshøj misser clearingen. Kuglen lander for foden af Mads Justesen, han kigger op, og banker bolden fladt ind i målet. Det er fantastisk. Fansene går fuldstændig amok. For første gang i Hobros historie skal klubben spille i Superligaen.
Den jyske by Hobro ligger i bunden af Mariager Fjord. Med et indbyggertal på 11.787, er der tale om en lille flænge. Det er en charmerende lille by, der med mottoet ”I Hobro er det godt at bo” og “Haa du wot i Hobrow” har en afslappet tilgang til verdenen.
Hobro IK er navnet på den lokale fodboldklub. Stadionet hedder DS Arena og rummer blot 435 siddeplader. At klubben skulle op i Superligaen, kom som et chok for mange, og deres chancer var ikke spået særligt høje med størstedelen af spillere, der langt fra var fuldtidsprofessionelle. Men Hobro har gjort det umulige, de har skabt et fantastisk eventyr, og vist at fodbold handler om mere end blot penge og gode faciliteter. Da sæsonen var ovre stod der 43 point på kontoen, hvilket i år gav en 7. plads og en bedre placering end præstigefulde hold som OB og Esbjerg.
Et fantastisk fællesskab
Vi har at gøre, med et fodboldhold der består af deltids landmænd, gymnasielærere og studerende, men alligevel formår de at slå de yderst professionelle storby hold. En af grundende til dette er deres fantastiske fællesskab. I Hobro IK er der ikke store egoer, spillerne skal ikke lade som om de er mere end de er. Træner Jonas Dal fortæller til Fifa.com ”Du behøver ikke at lade som om, eller at spille en rolle overfor nogen. Du kan være dig selv. Der er en fantastisk ånd i klubben, og alle arbejder for hinanden. Vi kan være 100% ærlige overfor hinanden, og det betyder alt på banen i de afgørende momenter”
Den fantastiske ånd der er i byen, har smittet af på fodboldbanen. Spillerne hjælper hinanden hvad end det er på banen, eller når køerne skal malkes.
David mod Goliath
Eksperterne spåede Hobro en svær sæson. En sæson hvor 10 point skulle være målet, og en overlevelse synes helt umulig. Der gik dog ikke lang tid, før hele Danmark spærrede øjnene op for klubben. Efter 4 kampe, stod Hobro tilbage med 3 sejre, henholdsvis over fodboldmagterne fra FCK, Brøndby og OB. Den nye sæson i Superligaen var skudt i gang med bravur. Historien om Hobro blev verdenskendt, og flere store medier satte fokus på dem. Holdtrøjerne blev også udsolgt i flere måneder. De havde skabt sensationen. De befinder sig nu på en 7. plads, og med kun 6 point op til 3. pladsen, er klubben sikret endnu en sæson i Superligaen.
Hobro – Årets sensation i Dansk fodbold
Det var flot at FC Midtjylland vandt mesterskabet i år, men der var heller ikke tvivl om at sammen med FCK var de forhåndsfavoritter. Hobro var derimod spået til nedrykning, og de fleste eksperter havde set det som en morsom joke, at klubben overhovedet klarede det til Superligaen, og længere var den i hvert fald ikke. Der skulle mirakler til for at klubben ville kunne overleve i Superligaen. Hobro IK havde besluttet sig for det skulle være anderledes, og med en kraft og vilje til sejr, der var ekstrem ydmygede de semiprofessionelle nordjyder gang på gang storklubberne i dansk fodbold. Pladsen som et hold ingen kunne se forbi blev fuldstændig sat på plads da de knuste FCK’s løver i København med 0-3 den 10. august 2014.
Om eventyret fortsætter, og den tilbagelænede stil kan blive ved med at vinde, bliver spændende at følge. En ting er i hvert fald sikkert – Hobro IK har taget os med storm, og fortjener en plads i alle fodboldelskeres hjerter.
Lidt fakta om Hobro
Indbyggere: ca. 11.000
Kendte attraktioner: Lidt uden for Hobro ligger vikingemuseet Fyrkat og Verdenskortet ved Klejtrup Sø
Kælenavn: Bulls Eye – henfører til at byen ligger som et centrum i forhold til de større byer som Århus, Ålborg, Viborg og Randers. Byen ligger i øvrigt for enden af Mariager Fjord, og er den største by i Mariager Fjord kommune.