Ifølge det engelske medie skulle afløseren for Arsene Wenger i Arsenal været fundet. Den franske træner annoncerede for cirka to uger siden, at han efter sommerferien ikke kommer til at stå i spidsen for The Gunners, som Arsenal også kaldes. Det har han ellers gjort de seneste 22 år.
Men nu er det altså på tiden for den aldrende franskmand at trække stikket. Han har valgt at gå på pension og det rejser naturligvis et spørgsmål om, hvem der skal erstatte ham. Flere medier har skrevet, at trænere som Antonio Conte, Manuel Pellegrini og lignende trænere kunne være interessante for London-klubben.
Spørger man hovedpersonen, Arsene Wenger, så har han helt sin egen holdning til sin efterfølger. For selvom han for et par dage siden udtalte, at han ikke ville blande sig og få indflydelse på beslutningen om, hvem der skal afløse ham, så kan vi alligevel godt sige noget om, hvem han ønsker til at være ny mand i cheftræner-sædet.
“Jeg ønsker Stojkovic som min efterfølger. Det er der hundrede grunde til. Vi har samme fodboldfilosofi. Vi går efter at spille perfekt fodbold og jeg ved at han også elsker offensive fodbold med mange pasninger og jeg er siker på, at han kan blive en fantastisk træner.”
Ovenstående citat skulle Wenger have sagt til en serbisk avis i 2011. Det er altså snart otte år siden, men mon ikke Wenger stadig ønsker ham som træner.
Stojkovic sagde dengang om rosen fra Wenger: “Jeg er glad for hans ord og jeg er helt enig. Jeg er meget inspireret af Wenger og var meget fascineret af ham da vi arbejdede sammen i Monaco i den franske Ligue 1. Jeg lærte en del da vi samarbejdede. Jeg lærte at fodbold er simpelt og det handler om at være mest simpelt, men det er også enormt svært og indviklet netop at blive simpel.”
Tror du Stojkovic kommer til at overtage for Wenger?