En sjaskvåd lørdag satte en stopper for afviklingen af kvartfinalen mellem Danmarks og Tysklands kvinder. Det var måske godt nok, for det lykkedes sensationelt nok de danske kvinder at besejre de tyske storfavoritter efter en hård fight.

ROTTERDAM, NETHERLANDS – JULY 30: Nadia Nadim of Denmark celebrates scoring her sides first goal with her Denmark team mates during the UEFA Women’s Euro 2017 Quarter Final match between Germany and Denmark at Sparta Stadion on July 30, 2017 in Rotterdam, Netherlands. (Photo by Maja Hitij/Getty Images)røddi

De mange millimeter regn, som faldt ned på Sparta Stadion i Rotterdam lørdag aften satte en stopper for afviklingen af den kvartfinale, der var blevet planlagt til at skulle afholdes i går.

Derfor blev spilletidspunktet rykket til søndag klokken 12 i stedet for det oprindelige spilletidspunkt, lørdag klokken 20.45.

De danske kvinder har måske haft godt gavn af den ekstra hviledag, for danskerne besejrede nemlig de tyske storfavoritter med 2-1 på mål af Nadia Nadim og Theresa Nielsen efter en flot 2. halvleg, hvor man holdt tyskerne fra at score, og selv scorede to mål.

Tyskerne kom ellers planmæssigt foran med 1-0 efter blot 2 minutters spil efter et kæmpe målmandsdrop af danske Stina Lykke Petersen i målet.

Men Nils Nielsen fik sagt noget til de brave danske kvinder i pausen, og de kom helt forandrede ud til starten af anden halvleg, hvor det for alvor begyndte at vrimle med offensive aktioner.

Derudover var den ungarske dommer også hovedperson for en del kritik, da hun ofte dømte både den ene og den anden vej.

Men med et flot resultat kan danskerne nu begynde at fokusere på den næste kamp, der venter. Her venter hård modstand fra enten Spanien eller Østrig, og den kommende modstander bliver afgjort efter aftenens kamp mellem lige netop disse to. En kamp du kan se på DR3 fra 17.50.