Den lille argentinske troldmand, Lionel Messi og skadet og lægerne spår en pause på omkring tre uger. Vi kigger nærmere de kampe han formentlig kommer til at misse og hvilken rolle det kommer til at spille på Barcelonas chance for at vinde kampene. 

Af David Paris

29-årige Lionel Messi blev i  onsdagens opgør mod Atletico Madrid skiftet ud efter 58 minutters spil. Den lille argentinske troldmand kunne næsten ikke gå ud af banen og lægerne fortæller, at  der formentlig kommer til at gå tre uger før han kan sparke til en bold igen. Dette bekræfter Barcelona på klubbens hjemmeside og træner Luis Enrique fortæller det også selv.

Messi, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller spiller en kæmpe rolle på Barcelona-mandskabet, der skal forsøge at vinde La Liga igen i år. I de næste fem kampe kommer den catalanske storklub dog til at være uden 173-cm-høje Messi og nye spillere skal derfor bære noget mere ansvar.

Første kamp uden Messi var lørdag aften, hvor klubben tog imod Sporting Gijon. Ikke den sværeste modstander og det fortæller resultatet da også. 5-0 og spillere som Neymar og Arda Turan i angrebet gjorde en god figur af sig.

Næste kamp er i Champions League mod tyske Borussia Mönchengladbach og det kan snildt blive en sværere kamp. Derudover spiller Barca, som klubben også bare kaldes, mod Celta Vigo d.2/10 og så er der landskampspause.

Der spiller det argentinske landshold to træningskampe; først mod Peru d.7/10 og siden mod Paraguay d.10/10. Ni dage senere møder Barcelona Pep Guardiolas mandskab Manchester City og det er bestemt den kamp som Messi går efter at blive klar til. Hvis ikke kan Barcelona få store problemer og det kan måske få vitale konsekvenser for klubbens videre færd i Champions League.