De nye indkøb forud for den nye sæson er altid de mest interessante. Her er de spillere som vi forventer aller mest af i Premier League…

Joao Moutinho (Wolves)

Det kom som et chok, at ny oprykkede Wolverhampton kunne hente Joao Moutinho som deres første indkøb denne sommer.

Wolves har hentet mange spillere denne sommer og brugt rigtig mange penge. Skulle spillerne ikke præstere er der mange penge ude at svømme og måske netop derfor er presset større end hos andre klubber.

De er trods alt jo først lige rykket op.

Riyad Mahrez (Man City)

(Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Dette er en historie, der begyndte allerede i 2017. Manchester City var interesseret i at hente Mahrez, men det er altså først nu, at han er blevet deres største indkøb denne sommer.

De har hentet den 27-årige kantspiller for hele 600 millioner kroner – endelig er Mahrez’ ønske gået i opfyldelse. Adskillige måneder tog det, masser af transferanmodning og skænderier også.

Mahrez har måske netop derfor skabt ekstra stort pres på sig selv i Man City trøjen. Vi venter i hvert fald spændt.

Alisson Becker (Liverpool)

(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Liverpool har endelig fået sig en verdensklasse keeper. Efter adskillige sæsoner med semigode mænd mellem tremmerne har de nu hentet Alisson Becker for hele 670 milloner kroner. Måske netop derfor er der også et meget stort pres på ham.

Han skal virkelig levere og gør han ikke det, bliver han stemplet som værende i kategori med Karius og Mignolet. Men mon ikke også indkøb et gør det? Det er trods alt ret svært at være lige så dårlig som de to førnævnte…

Richarlison (Everton)

(Photo by Clive Rose/Getty Images)

Det nok mest overraskende indkøb denne sommer. Everton besluttede sig for at bruge mange penge igen og de hentede Watfords Richarlison for hele 400 millioner. Med mulighed for yderligere 100 millioner.

Han har kun spillet en sæson i Premier League. I det første halvår lavede han fem mål og fire assists men efter jul forsvandt han nærmest og var helt anonym.

Et stort sats af Everton og presser ligger mindst lige så meget på klubbens talentspejdere og ejere, der har brugt penge på ham. Klubben kan virkelig ikke tåle, at han IKKE præsterer.