Borussia Dortmund unge forsvarsspiller Marc Batra er blevet udskrevet fra hospitalet efter en bombe sprang nær holdbussen forud for en Champions League-kamp. Han er dog ikke helt på mærkerne og fortsætter genoptræningen efter operationen der hjemme.

Af David Paris

I tirsdag var Borussia Dortmund på vej til klubbens hjemmebane Signal Iduna Park, hvor det første opgør af Champions League-kvartfinalen mod Monaco skulle spilles. Spillerbussen kører ganske som normalt, men pludselig er der tre eksplosioner omkring bussen og holdets midterforsvarer Marc Batra, der tidligere har spillet i Barcelona, kommer til skade.

Han bliver efterfølgende fragtet til hospitalet og opereret for problemer med håndleddet som følge af de tre uventede eksplosioner. Nu er han blevet udskrevet og den tyske Bundesliga-klub har skrevet følgende på deres twitter-profil:

Hans familie blev fragtet til hospitalet og det blev kort efter bekræftet at han havde det godt. Nu er han så blevet udskrevet, men skal forsætte genoptræningen derhjemme. Han kommer ikke til at spille fodbold de næste mindst fire uger.

Aftenen efter blev kampen spillet og Monaco endte med at trække sig sejrrigt ud af kampen med 3-2. Returkampen er i Monaco i næste uge og her skal Batras holdkammerater forsøge at rejse og vinde, hvis de vil avancere i verdens  mest prestigefyldte turnering; Champions League.