Det blev en underholdende forestilling, da Arsenal og Leicester tog hul på denne sæsons Premier League fredag aften.

LONDON, ENGLAND – AUGUST 11: Danny Welbeck (2nd L #23 ) of Arsenal celebrates with teammates after scoring his team’ssecond goal during the Premier League match between Arsenal and Leicester City at the Emirates Stadium on August 11, 2017 in London, England. (Photo by Michael Regan/Getty Images)

Efter blot to minutter kunne debutanten Alexandre Lacazette bringe værterne fra Arsenal foran med 1-0, og det er en rekord for det hurtigst scorede debutantmål.

Føringen til værterne skulle der dog hurtigt blive lavet om på, for kort herefter satte Leicester sig stille og roligt på spillet, og kom mere frem ad banen.

God start forvandles til mareridt

Shinji Okazaki kunne efter fem minutter udligne for The Foxes. Værre skulle det dog blive for Arsenal. Med et kvarter tilbage af første halvleg kunne Jamie Vardy bringe Leicester foran med 2-1.

Men vi skulle få et fjerde mål i denne halvleg. Det tilfaldt værterne, da Danny Welbeck kunne sende bolden ind i frit mål, da Alexandre Lacazette og Sead Kolasinac på klodset vis satte målet op.

Efter pausen kom Arsenal og i særdeleshed Petr Cech dårligt i gang, da Jamie Vardy efter et hjørnespark endnu engang bragte Leicester foran. 3-2 efter 55 minutters spil.

Indskifternes kamp og typisk Giroud-mål

Med ti minutter igen kunne Aaron Ramsey, der lige var blevet skiftet ind i anden halvleg, bringe balance i regnskabet for Arsenal med sin scoring til stillingen 3-3. Det ændrede noget psykologisk hos Arsenal-spillerne, der vågnede op til dåd.

Mange chancer blev skabt i den resterende del af kampen, og indskiftede Olivier Giroud kunne fem minutter før tid bringe Arsenal foran! Typisk Giroud at score på hovedstød på et hjørnespark.

Fem minutters tillægstid med et massivt Leicester-tryk ændrede dog ikke på kampens resultat. Hjemmeholdet vinder kampen 4-3 og ligger sig derfor – foreløbigt – op på Premier Leagues førsteplads.