Søndag aften gæstede hovedstadsklubben Lazio værterne fra nord, Genoa. Det var en kamp mellem top og bund, og det var tydeligt at se, hvem der ville det mest. Det ville de lyseblå fra Rom. Og det kunne også afspejles i kampens slutresultat.

Genoa har tabt 17 kampe ud af de sidste 25, og den dårlige stime har sat sine spor hos spilleren, der mangler både mod og selvtillid. Lazio spillede, som var det deres fort med nydelig seværdigt spil, der gik hurtigt og flydende, og kun få gange formåede en spiller fra Biancazurri ikke at ramme en medspiller, og hvis det skete, gik der som regel ikke lang tid, før Genoa-spilleren smed bolden væk.

Men som skrevet før, har Lazio fået en særdeles glimrende start på sæsonen, og senest kan nævnes en vital 4-1 sejr over nyrige AC Milan. Med en sejr i dag kunne Biancazzuri kravle op over Milan, der hjemme på San Siro tidligere på dagen besejrede Udinese med 2-1.

To mål – én vital betydning

Forinden dagens opgør havde gæsterne fra Lazio indkasseret to mål, mens værterne, Genoa, blot havde scoret to, og det understreger meget godt styrker og svagheder hos begge mandskaber.

Og nu til et referat af selve kampen. Med en massiv belejring omkring Genoa-keeperen, satte Lazio fra første fløjt gevaldigt pres på Genoas bageste geledder. Det var tydeligt at se, at hvis gæsterne fortsatte sådan, ville der på et tidspunkt komme et mål til dem.

Og ganske, som den kloge person havde luret, så fik vi netop et mål til hovedstadsklubben, da Senad Lulic hamrede et frispark ind på Mattia Perrin, der måtte give en retur, som faldt lige ned til Bastos, der helt uhindret kunne sende bolden ind bag netmaskerne. 1-0 til Lazio. Som også var resultatet ved pause.

Blot 11 minutter efter anden halvlegs start kom såmænd udligningen for værterne, da den 16-årige Pietro Pellegri satte bolden ind bag Thomas Strakoshas ben. Det bragte atter liv og tro på tingene i den italienske havneby.

På grund af en skade til Genoa, så var de i en periode i undertal, og det udnyttede Lazio til fulde, da Romelu Lukakus lillebror, Jordan, assisterede Ciro Immobile, og dermed stod den altså 2-1 til Biancazzurri efter 69 minutters spil.

Men, men, men. Pietro Pellegri – husk hans navn – scorede tre minutter herefter sit mål nummer to denne aften, da den 16-årige angriber manøvrerede bolden i netmaskerne.

En katastrofe af rang udspillede sig dog imidlertid, da Genoas Zukanovic lavede en utilgivelig fejl, hvilket efterlod Ciro Immobile alene med Genoa-keeperen.

3-2 til Lazio ender kampen!