OB og Esbjerg møder søndag hinanden i en direkte duel om en plads i top-seks. I det omvendte opgør vandt EfB med 2-0. OB har brugt nederlaget til at forbedre sig enormt, og de har således ikke tabt en kamp siden da.

af: Emil Plovgaard

BRONDBY, DENMARK – OCTOBER 22: Ramon Leeuwin of OB Odense celebrates after scoring their first goal during the Danish Superliga match between Brondby IF and OB Odense at Brondby Stadion on October 22, 2018 in Brondby, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Og skal man tro Esbjergs træner, John Lammers, så er fynboerne et top-seks hold.

Det mente han også sidste gang, de to mandskaber mødtes. Og dengang vandt EfB med 2-0. Alligevel fastholder han sit synspunkt.

– De har ikke tabt en kamp, siden de mødte os, så jeg synes, at jeg fik ret alligevel, siger han til JydskeVestkysten.

– OB er i min verden et top-seks hold, men det betyder ikke, at vi ikke tror, at vi har muligheder mod dem. Det har vi mod alle hold, fortæller den hollandske cheftræner.

Hans mandskab er blot blevet besejret to gange i denne sæson mod henholdsvis FC Midtjylland og Vejle.

LÆS OGSÅ: Sterling forlænger med Manchester City: Her er hans nye kontrakt

Statistikken er også med Esbjerg forud for de to klubbers møde. Således har fynboerne kun vundet to Superliga-kampe på eget græs mod en anden top-seks aspirant, nemlig Horsens og i den seneste hjemmekamp mod bundproppen fra Hobro.

Om Esbjergs egen solide form på fremmed græs, siger Lammers følgende:

– Jeg kan egentlig ikke give en logisk forklaring på, at vi har spillet så godt på udebane. Vi har jo også gjort det godt hjemme, men måske det er noget med, at forventningerne til os ikke er så høje, når vi spiller ude, og at vi så hviler mere i vores organisation. Det kan være, at det er det. Det vil vi også forsøge at gøre mod OB, og vi ved jo, at vi kan skabe chancer mod alle hold. Det kan vi også mod OB, afslutter Lammers.