Rygterne svirrer på Anfield. Medierne skriver, at ikke alt skulle ånde fred og ro i Merseyside-bydelen. Uroen har spredt sig til spillertruppen, hvor blandt andre Mohamed Salah skulle være på vej væk.

af: Emil Plovgaard

Mohamed Salah Liverpool
Foto: Stu Forster/Getty Images

Det står helt skidt til mellem Mohamed Salah og Liverpool-træner Jürgen Klopp.

Ifølge en artikel tidligere på ugen, udgivet af spanske AS, er Klopp og Salahs forhold til hinanden slet ikke så godt, som det har været igen.

Det på trods af, at den egyptiske angriber i denne sæson har scoret 23 gange i 47 kampe.

Artiklen blev dog forkastet af spillerens egyptiske agent, Ramy Abbas Issa, der svarede igen med følgende citat, som kun tåler en gengivelse på engelsk.

“Talking out of their AS again, I see.”

Men nu svirrer rygterne så igen. Denne gang er det franske Telefoot, der kan rapportere, at ikke alt er fryd og gammen i Premier League-klubben.

LÆS OGSÅ: Efter 14 år i Barcelona: Nu skifter Sergio Busquets klub

Journalisten Fred Calenge mener, at uroen kan få Salah til at hoppe ombord på Real Madrid-skibet i sommerens transfervindue.

I sidste sæson nåede Liverpool frem til finalen i Champions League, men Mohamed Salah måtte dog udgå undervejs. The Reds tabte finalen med 3-1 til vinderne fra Real Madrid.

I denne sæson har den egyptiske angriber endnu engang haft en nøglerolle i truppen. Liverpool ligger godt til i ligaen, hvor det første mesterskab i 29 år så absolut er inden for rækkevidde.

Det er ikke hemmeligt, at Real Madrid beundrer Mohamed Salah, men alligevel menes det, at den spanske hovedstadsklub i stedet går efter Eden Hazard.

LÆS OGSÅ: Medie: Europæisk storklub vil hente ung Liverpool-stjerne – har afvist kontrakt-tilbud fra The Reds