Ifølge den tyske fodboldekspert Lee Price, vil Jurgen Klopp hente en ny dynamisk angriber til Anfield til sommer.
Af Kristian Paris
Price, der har skrevet en biografi om Liverpools manager Jurgen Klopp, tror ikke på en masse-udskiftning af den nuværende trup til sommer, når transfervinduet åbnes på ny.
En spydspids, der minder om Roberto Firmino er i øjeblikket på Klopps radar.
Price fortalte Skysports: “Mange tror på, at Simon Mignolet og Daniel Sturridge forlader klubben, og det synes også meget sandsynligt. Men forvent ikke mange erstatninger.”
“Forvent en dynamisk angriber i nummer 9-rollen, der er i stand til at rotere med Roberto Firmino henover sæsonen. Ikke andet.”
“Det er usandsynligt, at han vælger at erstatte Mignolet, da Karius synes at være en udmærket langsigtet løsning.”
Han sammenligner Karius’ situation med Manchester Uniteds spanske målmand, David De Geas. Da De Gea kom til United fra spanske Atletico Madrid, var han ung og uerfaren. De første sæsoner var ikke gode, men se nu bare hvad han har udviklet sig til – en af Uniteds mest stabile og bedste spillere.
“Ligeledes,” udtaler Price, “vil Klopp heller ikke udskifte de to fullbacks Alberto Moreno og Nathaniel Clyne, selvom de har været udsat for massiv kritik.”
Holdet mangler, ifølge Price, en ny midterforsvarer og en central midtbane, men Klopp vil nødigt ud og bruge overdrevne summer.
“Han vil holde sig til hans filosofi. Husk blot på, at holdet for kun tre måneder siden, lå i toppen af tabellen.