Der var fart over feltet, da danskerklubben Ajax Amsterdam onsdag aften tog imod franske Lyon i Europa League-semifinalen.
Noget atypisk blev denne semifinale allerede spillet onsdag aften i stedet for den faste torsdag. Kampen blev fremskudt, da der i morgen er mindedag i Holland til ære for de faldne soldater.
Selvom hjemmeholdet endte med at tage sejren, så var det franskmændene, der lagde bedst ud.
Men det hollandske mandskab skulle herefter vise sig fra sin bedste side. Efter et frispark fra Hakim Ziyech, fik lejesvenden fra Chelsea, Bertrand Traoré, pandebrasken på. Det fik fansene bag den ene endetribune gå fuldstændig amok, da bolden røg ind bag Anthony Lopez’ mål.
Men det skulle blive bedre endnu – i hvert fald, hvis man er fan af danske Lasse Schöne og Kasper Dolberg. Allerede kort efter lykkedes det den tidligere Silkeborg-spiller Kasper Dolberg, at bringe Ajax foran 2-0. Det fik Johan Crujiff Arena til at koge over i en inferno af rus og jubel.
Ved halvleg kunne de forsvarende hollandske mestre altså gå selvsikkert ind til pausen, og træner Peter Bosz må have været end tilfreds med dette resultat.
Efter pausen kørte Ajax den helt hjem
Efter pausen fortsatte Ajax i det samme tempo, og det skulle vise sig at bære frugt med sig. Amin Younes ville også være med til festen, da han med et sikkert overblik kunne udplacere Anthony Lopez.
Et sprudlende hollandsk mandskab havde altså vist tænder mod et svagt fransk mandskab, der efter en fortrinlig start noget misfornøjede kunne se til, mens Dolberg og co. leverede den ene detalje efter den anden.
Mathieu Valbuena fik dog pyntet på resultat for Lyon, da han i det 66. minut omsatte en chance i feltet, efter en dårlig clearing fra Lasse Schöne. 3-1.
Hvis man troede, at Lyon lige så stille og roligt så ville begynde at spille sig ind i kampen, skal man øjeblikke slå sine tanker hen på noget andet.
Blot fire minutter efter kunne Bertrand Traoré score sit andet mål denne aften. Dermed kom den hollandske hovedstadsklub foran med hele 4-1.
Niveauet var ualmindelig højt for en europæisk semifinale, men ikke desto mindre fortsatte kampen som en åben slagmark.
Dermed har det hollandske mandskab sikret sig noget af et udgangspunkt, før det går løs om en uge på Stade de Gerland. Danskere i Ajax kan glæde sig over en næsten stensikker plads i Europa League-finalen, der afholdes i Stockholm i år.