Arsenals nye manager Unai Emery har i den grad været aktiv på transfermarkedet. Senest har han bedt en af spillerne om selv at finde en ny klub. 

Franskmanden har angiveligt informeret Arsenals Danny Welbeck om, at han er fri til at forlade Emirates denne sommer. Det skriver flere engelske medier.

Den engelske landsholdsspiller er på vej ind i det sidste år af hans kontrakt med the Gunners. Han har også måttet sande, at han ikke er førstevalg på angriberposten. I sær ikke efter ankomsten af stjerner som Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette.

. (Photo by Michael Regan/Getty Images)

Skader har plaget Welbecks karriere siden han skiftede til London klubben fra Manchester United i 2014. Setbacksene har gjort det svært for ham at skabe kontinuitet i hans præstationer. Det har resulteret i, at han ikke har startet inde i 50 % af Premier League kampene som har været til rådighed for siden han ankom til klubben.

Emery har således sagt til den 27-årige angriber, at han er fri til at forlade klubben inden sommerens transfervindue lukker på fredag.

Hvis ikke det sker, ja, så forlader han jo klubben gratis næste sommer, eftersom hans kontrakt udløber. Derfor kan Emery og resten af Arsenal få nogle rigtige kroner ud af det, hvis han bliver solgt denne sommer.

Flere medier skriver dog, at Welbeck er overbevist om, at han er god nok til at blive en regelmæssig starter for Emerys nye Arsenal hold – såfremt han altså kan holde sig fra at blive skadet.

Med til VM

Everton har tidligere meldt sig interesseret i angriberen. Arsenal selv er angiveligt klar til at acceptere et hvert bud, der skulle komme på den tidligere United mand.

Welbeck var meget overraskende med i Englands VM trup denne sommer. Han spillede dog kun 18 minutter, eftersom han er efter både Harry Kane, Marcus Rashford og Jamie Vardy.

Udover Welbeck forventes det også, at Emery skiller sig af med spillerne David Ospina og  Lucas Perez.