Wayne Rooneys karriere på Old Trafford er desværre nok ved at lakke mod enden. Spilletiden er ikke noget, Rooney er stolt af, og nu skriver medier, at Rooney har modtaget tilbud fra den sindssygt rige kinesiske liga.
Af Anders Lang Jensen
Det er et tilbud, som lyder på svimlende £500.000 om ugen. En kontrakt han må have ualmindeligt svært ved at afvise. Dog er håbet for United-fans der endnu. For Mourinho har udtalt, at han aldrig vil sælge legenden.
Men interessen er der stadig. Den voldsomme pengetank ovre i østen. Nuværende træner i Shanghai SIPG Sven-Goran Eriksson er meget glad for den engelske legende, og vil hente ham til Asien.
Eriksson kender Rooney ganske godt, efter han trænede ham på det engelske landshold. Træneren vil angiveligt begynde at snakke med Rooney og hans repræsentanter i det nye år.