Med gårsdagens kamp taget i betragtning er det en rigtig vigtig spiller som Real Madrid har forlænget med – endnu en nøglespiller. 

AF KRISTIAN PARIS

Filosofien i kongeklubben har ændret sig lidt over det seneste år. Klubben brugte ikke særlig mange penge i sommers sammenlignet med tidligere somre. I stedet har Zidane og co. valgt at investere i de spillere, der allerede er på lønningslisten i klubben og måske forlænge yderligere med dem.

Det har udmyntet sig i en kontraktforlængelse med flere nøglespillere som Isco, Carvajal, meget snart Cristiano Ronaldo og nu også endnu en spiller.

Det drejer sig nemlig om, at Real Madrid har bekræftet, at de har forlænget med klubbens franske landsholdsspiller Raphael Varane, der er midtstopper.

Den 24.årige spiller, der har været i kongeklubben de seneste seks år har underskrevet en ny aftale, der holder ham på Bernabeu indtil 2022.

Raphaël Varane. (Photo by VI Images via Getty Images)

– Real Madrid C.F. og Varane har indvilliget i at forlænger samarbejdet, og det betyder, at han bliver i klubben indtil 30. juni 2022, stod der på klubbens egen officielle hjemmeside.

– I morgen, torsdag kl. 14, vil Varan være tilgængelig for medier og andet, og I vil kunne stille ham spørgsmål om aftalen. Det foregår på Santiago Bernabeu.

Varane er en de bedste unge spillere i verden lige nu, ligesom han er en de bedste midtstoppere i verden. Efter Pepes forsvinden fra de spanske mestre, har den franske landsholdsspiller taget ansvaret på sin skuldre og levet op til de høje forventninger, der har været til ham siden han kom til klubben i 2011.

Der har ikke været nogen snak om en frikøbsklausul indskrevet i spillerens kontrakt, ligesom der har været med Isco og Carvajal, men det kan være det bliver afsløret i morgen på pressemødet.