Barcelona har henvendt sig til Chelsea vedrørende muligheden for at hente Andreas Christensen på en lejeaftale i næste måned.

STOKE ON TRENT, ENGLAND – SEPTEMBER 23: Andreas Christensen of Chelsea in action during the Premier League match between Stoke City and Chelsea at Bet365 Stadium on September 23, 2017 in Stoke on Trent, England. (Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

Det engelske medie, Standard Sport, skriver, at den catalanske klub har henvendt sig om forsvarsspilleren med henblik på at leje ham i den resterende del af sæsonen og et køb til sommer.

Christensen er faldet i unåde hos Maurizio Sarri, som ikke benytter ham fast. Den 22-årige dansker var fast mand under Antonio Conte, men i denne sæson har han kun optrådt én gang i Premier League. I stedet er han blevet henvist til Europa League- og Carabao Cup-fodbold.

Barcelona døjer med knaphed i defensiven

Barcelona vil forstærke defensiven, fordi Samuel Umtiti i øjeblikket er ude med en knæskade. På grund af hans fravær, er den tidligere Arsenal-spiller, Thomas Vermaelen, blevet foretrukket. Belgieren kæmper dog med en aldrende krop, som ikke er i form.

Det forventes, at Barcelona ikke vil byde på Christensen i næste måned, da de er bange for, at de i så fald kommer til at overtræde Financial Fair Play-reglerne i denne sæson.

Andreas Christensen skrev i begyndelsen af året under på en ny kontrakt med Chelsea. Således udløber hans kontrakt nu i 2022.