Englands landstræner Gareth Southgate bekræfter på et pressemøde, at England ikke har nogen skader i truppen, forud for kampen mod Slovakiet på mandag. Han bekræfter også, at Jordan  Henderson vil forblive kaptajn i kampen. 

 

AF KRISTIAN PARIS
Liverpool midtbanespilleren var anfører for England, der har også tilnavnet ‘de tre løver’, da de vandt 4-0 over Malta i fredags. Selvom landstræner Southgate slår fast, at anførerrollen på holdet forud for VM  næste sommer endnu ikke er planlagt, vil Henderson nu være anfører for anden kamp i træk efter Wayne Rooneys pension fra landsholdsfodbold.

“Jordan forbliver kaptajn, og det er der ingen, der kan lave om på. Normalt er kaptajnen den samme over de to kampe her i kvalifikationen, medmindre vi laver ændringer på holdkortet og spilleren ikke spiller fra start.” fortalte landstræner, Southgate, til Sky Sports tidligere på aftenen.

E sejr til det engelske landshold vil gøre dem til leder af gruppe F med hele fem point, mens et nederlag vil lade Slovakiet overtage førstepladsen i gruppen, der derudover tæller nationer som Skotland, Slovenien, Malta og Litauen .

Kunne Jordan Henderson være på vej væk fra Anfield? (Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images)

“Det er gylden mulighed for os. En hjemmekamp. Vi spiller godt i øjeblikket og vi bliver nødt til at sørge for, at vi er taktisk forberedt, hvilket vi selvfølgelig vil være. Vi skal også sørge for, at vi har den rette tro på holdet…” slog den engelske manager fast.

Han fortsatte: “Vi har nogle spændende spillere på holdkortet, og det vil vi gerne vise. Vi kender opgaven, vi står over for: Vi kender den mulighed vi har. Hele landet vil hellere end gerne til VM næste år.