Landskampspausen er ovre, men det betyder ikke, at det er stoppet med nyheder fra de forskellige landsholdslejre. Denne gang handler det om England og Englands træners forsøg på at få det optimale ud af Manchester Uniteds stjernefrø Marcus Rashford.

Af David Paris 

Phil Jones, der er en del af det engelske forsvar og holdkammerat til Marcus Rashford har sagt, at netop Rashford er ‘et specielt talent’ og at han en dag ‘bliver en verdensklasse-spiller’. De kvaliteter har Jose Mourinho, træner i Manchester United fået øjnene op for, ligesom Englands landstræner Gareth Southgate også bruger den kun 19-årige lynhurtige angriber blandt de startende 11 spillere.

Selvsamme træner fortæller til det engelske medie, The Telegraph, at Rashford ikke har set sig tilbage siden gennembruddet i United og at han er et klasseksempel på, hvorfor Premier League-klubberne skal give de unge engelske talenter en chance.

Derudover afslører Southgate også, at han har rådført sig hos United-assistenten under Luis Van Gaal, Ryan Giggs for at få at vide, hvordan man får det maksimale ud af netop Rashford på en fodboldbane. Han siger følgende:

“Han er naturligvis en anden type spiller. Han er så moden, mht hans forståelse af spillet og måden han henter inspiration fra. Men ja, det er op til ham nu. Han har en god platform til at bygge fra, han har en god indflydelse på sin klub med hensyn til United-manager Jose Mourinho, der indtil videre har formået at holde ham på jorde. Vi vil gøre det samme her på det engelske landshold.”

“Hvad, der har været dejligt i hans karriere indtil videre er, at det hele er en enhed. Vi plejede at tale med Ryan Giggs om hvilket ungdomslandshold han skulle spille på, fordi vi ikke ønskede at lade ham spille senior-fodbold for tidligt. Det har han håndteret godt i dag spiller han for A-landsholdet.”