Den nuværende Barca-træner Luis Enrique offentliggjorde for ikke så længe siden, at han ikke vil være træner i den catalanske storklub fra efter sommerferien. Siden har rygterne floreret omkring, hvad han så ville lave og i dag er der så kommet afgørelse fra hovedpersonen selv.

Af David Paris 

Barcelona-træneren Luis Enrique har siden sin ansættelse som træner i klubben i 2014 vundet mange trofæer med den catalanske storklub, blandet andet ‘the tripel’ i 2014-15-sæsonen. For omkring en måned siden bekendtgjorde han, at han fra og med denne sæsons afslutning stopper som Barca-træner og lader en anden overtage posten.

Siden da, har rygterne floreret i medierne omkring den spanske træners fremtid og flere har spekuleret i fremtidige arbejdspladser. Nu taler hovedpersonen selv ud om sine fremtids planer. Han kommer nemlig til at følge i fodsporene på den tidligere Barca- og Bayern München-træner Pep Guardiola, der tog et års pause, et sabbatår, da han stoppede i Barca.

Det samme kommer Luis Enrique til at gøre. Han siger selv, forud for onsdagens La Liga sammenstød med Sevilla: “Når jeg forlader Barcelona, mit hjem, hvor jeg har et godt forhold til klubben og spillerne, er det kun på grund af træthed.” 

“Jeg har brug for at komme mig. Jeg tænker ikke over andre hold. Det vil være et år til at komme sig, men det jeg skal koncentrere mig om nu, er at afslutte sæsonen med alle vores mål er opnået.”

Barcelona er  i skrivende stund nummer to i La Liga, to point bag ved rivalerne fra Real Madrid og så er klubben i kvartfinalen i Champions League, hvor de møder Juventus.