I aften gæster selveste FC Barcelona Premier League klubben Tottenham, når anden runde af denne års gruppespil i Champions League sparkes i gang.
På papiret er det en svær kamp for begge mandskaber, men lige nu er det måske spanierne der har en fordel.
Det forholder sig nemlig sådan, at Tottenham har hele syv førsteholdsspillere ude til kampen i aften. Det må siges at være en reel krise.
Det eneste gode er dog, at manager Mauricio Pochettino har annoceret via Twitter, at klubbens kaptajn, Hugo Lloris, kommer til at starte inde i kampen. Han har ikke været med til fordel for Paolo Gazzaniga.
Stjernerne ude
Derimod er førsteholdsspillere som Christian Eriksen, Dele Alli, Mousa Dembele, Jan Vertonghen og Serge Aurier alle ikke klar til kamp.
Eriksen har pådraget sig en skade i omkring hoften i den ene side, mens Dele Alli er ude med en skade i læggen.
Den belgiske landsholdsspiller Jan Vertonghen er også skadet i læggen. Han har ellers gjort det så godt, at der har været snak om en ny forbedret aftale fra Tottenham.
Derudover er Dembele og Serge Aurier begge ude, fordi de har problemer i hoften.
Det betyder i skrivende stund, at Harry Winks kommer til at starte inde på midtbanen mod de spanske mestre på Wembley. Han får selskab af Victor Wanyama – dog kan det også været, at Moussa Sissoko spiller den position.
Det kan dog vise sig, at Tottenham møder Barcelona på det helt rigtige tidspunkt på trods af skaderne. Spanierne har nemlig ikke vundet i de sidste tre kampe. Vi skal dog huske, at de har Messi med. Han er Champions League topscorer.
Argentineren begyndte denne internationale sæson med et hattrick mod PSV i sidste spillerunde. Han får dog ikke selskab af Barcelona-spillerne Samuel Umtiti efter VM-vinderen blev udvist i samme kamp.