Christian Eriksens agent har udtalt, at han er overrasket over, at Harry Kane var så desperat over at få det andet mål, som blev scoret mod Stoke City.
Mauricio Pochettinos mandskab vandt kampen med 2-1 i sidste weekend på Bet365 Stadium. Eriksen blev oprindeligt noteret for det første mål, men på grund af protester fra Kane blev det i stedet den engelske angriber, der fik tildelt målet.
Den netop tilbagevendte angriber, som konkurrere med Liverpools angriber Mohamed Salah for den gyldne støvle i Premier League denne sæson, var overbevist om, at danskerens frispark havde ramt ham på vejen mod målet, før den ramte nettet.
Eriksens agent, Martin Schoots, har repræsenteret danskeren siden hans ungdomsdage hos Odense Boldklub, hvor han spillede fra 2005 til 2008. Schoots er overrasket over udviklingen i sagen.
– Det er en bemærkelsesværdig situation, selv om vi ikke skal gøre det større, end det er. Men det er sandt, at efter 35 år i fodboldens verden, har jeg endnu ikke set noget lignende, fortalte Schoots til London Evening Standard.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: To markante profiler forlader OB til sommer
– Heldigvis er Christian en intelligent person, og gør ikke nogen problemer ud af det. Han blev kåret som årets spiller af to support-grupper sidste sæson. Det er anden gang i hans Tottenham-karriere, at det er sket. Disse titler er utrolig vigtige for Christian.
– Jeg er sikker på, at fansene ikke kun stemte på ham på grund af hans imponerende evner, men også på grund af hans arbejdsmoral, beskedenhed og at han altid sætter holdet foran alt andet.
– For Christian er der kun et hold. Alle i fodboldens verden ved, at en eksemplarisk mentalitet er en fantastisk gave og egenskab at have. Det har bragt ham til det niveau, som han befinder sig på i en alder af 26 år. Det vil også gøre ham til en endnu bedre fodboldspiller. Det er stort at se, at fansene elsker ham for det, afslutter Schoots.
LÆS OGSÅ: Runde 34 i Premier League: Disse spillere sidder ude med karantæner og skader