Esbjerg er et hold i krise. Det tør godt siges efter dagens kamp i Alka Superligaen mellem Viborg FF og Esbjerg fB.
Det startede dog ellers nogenlunde sat i perspektiv til esbjergensernes foregående to kampe mod FCK og Brøndby, som begge endte med nederlag på 4-0.
Det blev en taktisk præget første halvleg, der endte uden mål. Dog havde Esbjerg et par muligheder, de godt kunne have haft omsat til et mål eller to. Men Esbjerg var for ueffne.
I anden halvleg distancerede Viborg-mandskabet sig fra Esbjerg og gæsterne skulle stramme sig an for at formindske nederlagets størrelse.
Efter 53 minutters spil kunne Jonas Kamper – der i øvrigt i dagens kamp stod over for sin tidligere træner Colin Todd, som er kommet til Esbjerg – bringe værterne foran på 1-0 efter en opdækningsfejl af Esbjergs forsvar.
Kort tid efter – fire minutter helt præcist – fordoblede Oliver Thycosen den føring, da han med en resolut inderside placerede Jeppe Højbjerg i målet.
Derefter forsøgte Esbjerg at komme mere med i kampen, men ind ville Viborg ikke lukke dem.
Og så alligevel… Fire minutter før tid kunne den netop indskiftede Victor Palsson reducere for Esbjerg med et velplaceret hovedstød, som Viborg-målmand Peter Friis Jensen ingen chancer havde for at nå.
Kampen ender 2-1 til Viborg, og dermed kan Esbjerg se sig selv placeret på en 14. plads med nul point efter tre kampe.
Læs også: Vietto gennemfører lægetjek: Skifter IKKE til Barcelona